Pigesejlernes 40-års jubilæum  


Pigesejlerne har i år 40 års jubilæum, og det skal selvfølgelig fejres!

Vi vil derfor gøre lidt ekstra ud af pigesejlerweekenden i år, hvor vi har lejet klubhuset i Nykøbing, så vi kan have det for os selv og gøre aftenen mere festlig.....

Da vi har noget mere planlægning i år, er det derfor nødvendigt med tilmelding og betaling i god tid - senest d. 10/8.

Vi mødes ved klubhuset lørdag d. 19/8 kl 9.00 til skippermøde og sejler gennem broen kl 10.00.

Kl 15.30 mødes vi igen hvor vi vil lade champagnepropperne flyve ved Nykøbings klubhus.

Kl 16.00 vil der være en aktivitet/opgaver i naturen som skal bruges om aftenen. Det kræver ikke løbesko eller sved på panden så alle kan være med!

Grillen bliver tændt op så den er klar til kl 18.30 hvor man kan grille egen medbragt mad. Tilbehør og drikkevarer står man også selv for.

Vi sørger for kaffe og lagkager senere på aftenen.

Søndag morgen vil der være morgenmad kl 9.30 i klubhuset, og derefter sejler vi ud på vandet igen mod Marbæk.


 Arrangementet koster 100 kr pr. person, uanset om du er ung, gammel, medlem eller ikke medlem af Marbæk sejlklub.

Vi håber at se rigtig mange af jer.... Med hilsner fra pigesejlerne.

Tilmelding og betaling skal ske på mobilpay til Pigesejlernes box: 7547JW

Husk at anføre navne på deltagerne samt bådnavn.


Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram