VEDTÆGTER FOR MARBÆK SEJL- OG MOTORBÅDSKLUB
§ 1 KLUBBENS NAVN OG HJEMSTED
1.1 Klubbens navn er Marbæk Sejl- og Motorbådsklub. Forkortet MSM
1.2 Dens hjemsted er Frederikssund kommune.
§ 2 KLUBBENS FORMÅL
2.1 Klubbens formål er at fremme glæden
ved sejlsport og varetage medlemmernes fælles interesser.
§ 3 MEDLEMSKAB AF ORGANISATION
3.1 Klubben er medlem af Dansk Sejlunion og er undergivet dennes vedtægter
og bestemmelser.
§ 4 OPTAGELSE AF MEDLEMMER
4.1 Som aktivt medlem i seniorafdelingen kan optages enhver, der er fyldt
18 år.
4.2 Som passivt medlem i
seniorafdelingen kan optages enhver, der er fyldt 18 år og som ikke er aktiv
sejler i MSM eller har bådplads i Marbæk Lystbådehavn.
4.3 Som aktivt medlem i juniorafdelingen kan optages enhver fra 8 år til 17
år.
4.4 Som aktivt familiemedlem i
seniorafdelingen kan optages enhver, hvis ægtefælle eller samlever er aktivt
medlem.
4.5 Optagelse af umyndige som medlemmer
af klubben kræver skriftligt samtykke fra forældre/værge.
4.6 Æresmedlemmer kan på bestyrelsens
forslag vælges af generalforsamlingen. Beslutning herom kræver samme majoritet,
som er foreskrevet til ændring af klubbens vedtægter, jfr. § 15.1. Spørgsmål om
valg af æresmedlemmer kan ikke gøres til genstand for diskussion på
generalforsamlingen.
§ 5 KONTINGENT
5.1 Klubbens kontingent fastsættes for ét år ad gangen på den ordinære
generalforsamling.
5.2 Kontingentet opkræves helårsvist
forud for alle medlemmer og skal være betalt senest den 28. februar.
5.3 Æresmedlemmer er fritaget for at betale kontingent.
§ 6 UDMELDELSE - EKSKLUSION
6.1 Til gyldig udmeldelse kræves, at den
sker skriftligt til klubben med mindst 14 dages varsel til den 28. februar, og
at det pågældende medlem har betalt sit kontingent til klubben frem til den
dag, hvorfra udmeldelsen har virkning. Medlemmet har krav på en skriftlig
bekræftelse.
6.2 Når et medlem er i
kontingentrestance udover 2 måneder, kan bestyrelsen med mindst 8 dages
skriftligt varsel slette vedkommende som medlem.
6.3 Ingen, der er slettet på grund af
kontingentrestance, kan optages på ny som medlem af klubben, før vedkommende
har betalt sin gæld til klubben.
6.4 Bestyrelsen kan ekskludere et
medlem, når særlige forhold giver anledning dertil. Bestyrelsens beslutning
herom kræver dog, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt for
eksklusionen.
6.5 Medlemmet skal, inden bestyrelsen
træffer sin afgørelse, have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar, og
medlemmet kan kræve at spørgsmålet om eksklusion afgøres på den førstkommende
ordinære generalforsamling, men dette har normalt ikke opsættende virkning.
6.6. Endelig kan et medlem ekskluderes,
når det efter forslag fra mindst 10 % af medlemmerne vedtages på en
generalforsamling.
6.7 I alle tilfælde, hvor en eksklusion
skal behandles på en generalforsamling, har vedkommende medlem krav på at få
meddelelse herom senest 3 døgn, før generalforsamlingen afholdes, ligesom
medlemmet har adgang til denne med ret til at forsvare sig. Spørgsmålet om eksklusion
skal optages som et særskilt punkt på dagsordenen.
6.8 Generalforsamlingens beslutning om
eksklusion kræver samme majoritet, som ved ændring af klubbens vedtægter, jfr.
§ 15.
6.9 Et medlem, der er ekskluderet i
henhold til en generalforsamlingsbeslutning, kan kun optages som medlem ved en
ny generalforsamlingsbeslutning. Her kræves samme majoritet som ved beslutning
om eksklusion.
6.10 Ved udmeldelse eller eksklusion ydes ikke refusion for kontingent.
§ 7 ORDINÆR GENERALFORSAMLING
7.1 Generalforsamlingen er med de
indskrænkninger, som disse vedtægter foreskriver, den øverste myndighed i alle
klubbens anliggender.
7.2 Den ordinære generalforsamling, der
afholdes hvert år i marts måned, indkaldes ved skriftlig meddelelse til
medlemmerne senest den 31. januar. Sammen med indkaldelsen udsendes en
foreløbig dagsorden.
7.3 Forslag, der ønskes forelagt
generalforsamlingen til vedtagelse, skal skriftligt være bestyrelsen i hænde
senest den 10.februar. Forslagene skal optages i dagsorden.
7.4 Endelig dagsorden bekendtgøres på
klubbens hjemmeside senest 1 uge før generalforsamlingen eventuelt også via
mail.
7.5 Adgang til og stemmeret på
generalforsamlingen har æresmedlemmer og alle aktive medlemmer der er fyldt 18
år, og har været medlem af klubben i de sidste 3 måneder før
generalforsamlingen, og som ikke er i kontingentrestance. Stemmeret kan udøves
af et andet aktivt medlem i MSM, som medlemmet skriftligt har meddelt fuldmagt
til. Det er kun tilladt at have en fuldmagt per person.
7.6 Passive medlemmer har ikke adgang til eller stemmeret på
generalforsamlingen.
§ 8 DAGSORDEN
8.1 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende
punkter
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år og planer for det næste år.
3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
4. Forelæggelse af budget til orientering.
5. Fastsættelse af kontingent
6. Valg af formand på lige årstal
7. Valg af kasserer i ulige årstal
8. Valg af den øvrige bestyrelse:
3 medlemmer på lige årstal, 2
medlemmer på ulige årstal
9. Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant
10. Behandling af eventuelt indkomne forslag
11. Eventuelt
§ 9 GENERALFORSAMLINGENS LEDELSE M.V.
9.1 Generalforsamlingen vælger sin
dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede forhandlingerne.
9.2 Generalforsamlingens beslutninger
træffes ved simpelt stemmeflertal, jfr. dog § 4.6 og § 6.8 og § 15 og §
16.Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. På begæring fra 10 % af de
stemmeberettigede medlemmer skal afstemning og valg foregå skriftligt, ligesom
alle afstemninger om eksklusion skal foregå skriftligt.
9.3 Generalforsamlingens beslutninger
indføres i en protokol, hvori også et referat af forhandlingerne optages i det
omfang, dirigenten bestemmer
§ 10 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
10.1 Ekstraordinær generalforsamling kan
til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 10 % af
de stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen. I
sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter, at
begæringen er fremsat overfor bestyrelsen med oplysning om det emne, der ønskes
behandlet.
10.2 Om indkaldelsesmåde og udsendelse af dagsorden gælder bestemmelserne i
§ 7.
§ 11 BESTYRELSE – VALG
11.1 Bestyrelsen er klubbens daglige
ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold. De vedtagne beslutninger og
foretagne handlinger forpligter klubben i henhold til lovene.
11.2 Valgbar til bestyrelsen er ethvert stemmeberettiget medlem.
11.3 Bestyrelsen består af en formand,
en næstformand, en kasserer, en sekretær og yderligere 3 medlemmer og vælges
for 2 år ad gangen af den ordinære generalforsamling.
11.4 Formanden og kassereren vælges ved særlig afstemning.
11.5 Genvalg kan finde sted.
§ 12 KONSTITUERING – TEGNINGSRET
12.1 Bestyrelsen konstituerer sig med
næstformand og sekretær på et bestyrelsesmøde senest 14 dage efter
generalforsamlingen.
12.2 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
12.3 Bestyrelsen er kun
beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, hvoriblandt
formanden eller næstformanden, er til stede, jfr. dog § 6.4.
12.4 I formandens fravær indtræder næstformanden i hans sted.
12.5 Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol.
12.6 Bestyrelsen er klubbens daglige
ledelse og den repræsenterer klubben i alle forhold. Klubben tegnes af
formanden. Ved økonomiske dispositioner kræves underskrift af enten formanden
eller kassereren. Ved større økonomiske dispositioner, 5.000kr. eller derover,
kræves der dog underskrift af formand og et bestyrelsesmedlem.
§ 13 REGNSKAB
13.1 Klubbens regnskabsår er kalenderåret.
13.2 Driftsregnskab for det foregående
år og status pr. 31. december skal senest 1. februar afgives .
§14 REVISION
14.1 På den ordinære generalforsamling
vælges for 2 år ad gangen 2 revisorer og 1 revisorsuppleant jfr.§ 8.
14.2 Revisorer skal hvert år i februar
gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. Driftsregnskab
og status forsynes med påtegning.
14.3 Hver af revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab
og beholdninger.
§15 VEDTÆGTSÆNDRINGER
15.1 Forandringer af vedtægter kan ske
på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for
forslaget.
§16 KLUBBENS OPLØSNING
16.1 Bestemmelse om klubbens opløsning
eller sammenslutning med en anden klub kan kun tages på en i dette øjemed
særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Beslutning herom kræver, at
mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
16.2 For at beslutningen skal være
gyldig kræves, at mindst 1/5 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til
stede. Er dette ikke tilfældet indkaldes til ny generalforsamling, hvor
beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal af
klubbens stemmeberettigede medlemmer, der er til stede.
16.3 På generalforsamlingen skal
samtidig træffes bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med klubbens
formue, herunder fast ejendom og løsøre, dog er simpelt stemmeflertal
tilstrækkeligt.
16.4 I tilfælde af klubbens opløsning
skal den formue, der er i behold, anvendes til ideelle søsportslige formål
indenfor Dansk Sejlunion.
Disse vedtægter er
besluttet på en stiftende generalforsamling den 30.6.1968 med seneste ændringer
på generalforsamlingen i marts 2010, marts 2015, marts 2016 og marts 2018Øverst på formularen