I slutningen af marts afholdt vi generalforsamling i Dansk Sejlunion. 

En semi-ny bestyrelse blev valgt (det kan du læse mere om i nyhedsbrevet her), og vi fik æret tidligere formand Line Markert, der, som du måske har set, omkom på tragisk vis i et flystyrt. 

Selvom generalforsamlingen således bar præg af tabet over Line, afsatte vi også lidt tid til kippe med flaget for nogle af de mange frivillige, der gør det virkelig godt:

👉 Dansk Sejlunions Klubudviklingspris kom med Marianne Bløcher hjem til Faaborg Sejlklub

👉 Vi fik hædret fire frivillige og to sejlere for deres markante indsatser i regi af Dansk Sejlunion eller på kapsejladsbanerne rundt om i verden. 

👉 Mads Wegener fra Egå Sejlklub blev hyldet som Årets Sejlsportstalent, mens ja, du gætter nok aldrig, hvem der løb med prisen for Årets Sejlsportspræstation.. Jeg kan sige så meget, at hun har fået prisen en hel del gange før.

👉 Grandprixvinderne var også inviteret på scenen, så vi kunne sige tillykke med en flot sæson.

Det var dejligt at bruge lidt af tiden på generalforsamlingen, hvor så mange er samlet, til at hylde nogle af dem, der går forrest. Hvis I ikke allerede gør det I jeres klub, vil jeg stærkt anbefale det. 

Det er ganske motiverende, når ens klubvenner anerkender det arbejde, man udfører på frivillig basis.

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram