Klubmodul henter siden
Skipperlabskovs med Foredrag
Tilmeldingsfrist er overskredet

Skipperlapskovs middag

Onsdag 23. januar 2019 kl. 18 i klubhuset

 

Kom og deltag i vores traditionsrige, hjemmelavede, fantastiske og ikke mindst utrolig velsmagende skipperlabskovs middag. Der vil være rigelige mængder og passende tilbehør til.

Efter middagen kommer Kim Hansen fra FTLF og Holbæk Sejlklub og fortæller om

 

S/Y Svanens sommertogter 2017/2018

Et togt som oprindeligt var planlagt til kun at skulle omhandle sejlads i det nordlige Middelhav i 2017, efter at vi havde taget turen gennem Europas kanalerne i 2016. Planer er jo til at ændre, og det blå Middelhav lokkede med eventyr, så det endte med sejlads langs den Italienske kyst, gennem Mesinastrædet ind i det Ioniske Hav til Korfu, gennem Korinth Kanalen, til Aegina hvor Svanen overvintrede 2017/18.

I 2018 fortsatte vi sejladsen rundt blandt de Saroniske øer til Kykladerne, rundt om Peloponnes og op til Preveza øst for Lefkas, hvor Svanen nu overvintrer.

Vi fortæller om vores oplevelser undervejs, lidt om båden og det praktiske. Alt krydret med billeder til inspiration for dem som også drømmer om at smide trosserne og tage på eventyr.

Tilmelding: SENEST 18. JANUAR

på opslagstavlen i Klubhuset, på aktiviteter@msm-klub.dk eller www.msm.klub.dk

Pris: 75 kr pr. person og 125 kr for ikke-medlemmer. Betales kontant ved indgangen

Drikkevarer til rimelige priser kan købes i baren.

Vel mødt, Aktivitetsudvalget

Tilmeldte
17 /125
Tilmeldingsfrist
18.01.2019
Tidspunkt
23.01.2019 kl. 18.00 - 23.01.2019 kl. 21.00
Sted
Klubhus
Pris
75,00 kr.
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram